FOLIER

Med vores folier kan vægge, gulve, døre og vinduer bruges som kommunikationsflade med lige netop den information og de budskaber, du ønsker at kommunikere. Med den korrekte behandling og rengøring er folierne meget slidstærke, og kan derved bruges til leg, læring og bevægelse i mange år – til gavn for mange elever. Vores folier er garanteret phthalat-frie og lever op til markedets øvrige krav om miljøvenlighed.

DIBOND

Dibond-plader er en sandwich konstruktion bestående af 2 aluminium plader med en PE-skumkerne. Samlet tykkelse for pladen er 3mm. Vi printer direkte på pladen, og pga. den meget stabile og stive konstruktion er produktet vejrbestandigt og ideelt for montage både ude og inde.

AKRYL

På vores akrylplader trykker vi på bagsiden af pladen og afslutter med et dobbelt hvidt print. Da forsiden er transparent sikrer denne metode et visuelt meget flot print, der er sikret mod ridser og anden slitage. Med en tykkelse på 5mm opleves en dybde i billedet, som gør det til en meget flot løsning.

AKUSTIKRAMMER – FRITSTÅENDE M. FØDDER & HJUL – ELLER TIL VÆG

Vores akustikrammer er som de eneste på markedet med afrundet profilramme og afrundede hjørner der tilsammen sikrer, at der ikke er skarpe kanter/hjørner at skære sig på. Det er specielt velegnet til miljøer, hvor børn har lov til at bevæge sigt frit og tumle rundt. Endvidere giver dette et flot finish på produktet, og det egner sig derved til at blive anvendt i alle typer af indendørs miljø.

Vores fritstående akustikpaneler med asymmetriske fødder betyder, at panelerne kan stilles vinkelret på hinanden og derved dannes en perfekt lyddæmpning der, hvor du ønsker at dele det store rum op i mindre rum. Endelig leverer vi vores fritstående akustikpaneler med gummibelagte hjul med bremse, der sikrer en lydløs og let manøvrering med panelerne.

Fælles for både den væghængte og den fritstående variant er, at de er monteret med en 40mm stenulds, klasse A lydabsorbent. Det er den højeste klassifikation for lyddæmpning og sikrer dig en optimal løsning til dine behov. Vores lydabsorbent har endvidere den højeste brandklassifikation. Den er i Euroklasse A1 EN 12964:2004 (EN 13501-1), og ikke brændbar iht. EN ISO 1182.

Alle print bliver trykt med et miljøvenligt print på DecoTex. De væghængte løsninger – med indbygget ophængsbeslag – monteres med 1 print, og de fritstående paneler har print på 2 sider. Alle prints kan udskiftes i den eksisterende ramme, og du har derved en optimal mulighed for at skabe lige netop det tema, du ønsker for rummet. Derudover er alle prints vaskbare ved 30 grader.

DEKORATION

Vi kan også dekorere hele væggen med en heldækkende folieløsning, hvor det valgte motiv dækker fra hjørne til hjørne og fra gulv til loft og rundt om vinduer og døre. Vi kan tilpasse motivet til jeres fysiske rum, og det kan eksempelvis være følgende:

  • En dansk bøgeskov der når den fylder hele væggen giver en oplevelse af, at du kan gå direkte fra rummet og ind i skoven
  • New Yorks skyline om aftenen med den flotte belysning
  • Søjlerne i kantinen kan være dekoreret med kendte personligheder eller visuel læring

Mulighederne er mange og resultatet bliver super flot og imponerende. Kontakt os for opmåling og konkret tilbud.

TÆPPER/GULVVINYL/NATURGUMMI

Vores læringstæpper er den fleksible løsning med flot print og skridsikker gummibagside. Tæpper, gulvvinyler og “naturgummi” er de fleksible alternativer til en fastmonteret gulvfolie. Flyt tæppet derhen hvor du ønsker at gennemføre undervisningen, eller lad eleverne tage tæppet med til gruppearbejde. Med vores forskellige designs, kan tæpper og gulvvinyler anvendes til; tal- og matematiktræning, bogstav- og alfabettræning, stavetræning, huskelege, kommunikationslege og historiefortælling, sprogøvelser, bevægelseslege og meget mere.